Aarhus indbyggertal (2024)

af | 18. august 2024

Hvor mange mennesker bor der i Aarhus? I 2024 bor der 295.688 indbyggere i Aarhus by, mens befolkningstallet i hele Aarhus Kommune er 367.095.

Aarhus er ikke blot Danmarks næststørste by; den er også en af landets hurtigst voksende metropolområder. Med en lang historie og et blomstrende uddannelsesmiljø tiltrækker Aarhus hvert år tusindvis af nye indbyggere. Denne konstante tilstrømning af mennesker og ideer har gjort byen til et vigtigt centrum for kultur, innovation og udvikling.

Indhold

Kort over Aarhus

Seneste indbyggertal for Aarhus (2024)

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik fra 2024 har Aarhus by 295.688 indbyggere, mens der i hele Aarhus Kommune bor 367.095 indbyggere.

Aarhus har gennem det seneste årti oplevet en markant stigning i indbyggertallet, som reflekterer byens status som en af Danmarks mest attraktive og dynamiske byer. Ifølge de seneste data fra Danmarks Statistik har både Aarhus by og Aarhus Kommune set en vedvarende vækst i antallet af indbyggere.

Aarhus har oplevet en kontinuerlig stigning i befolkningen siden 2010, hvilket vidner om byens stærke tiltrækningskraft. Denne vækst er drevet af flere faktorer, herunder en robust lokal økonomi, et rigt uddannelsesmiljø, og en bred vifte af kulturelle og rekreative tilbud.

Aarhus Kommune har set en samlet befolkningsstigning på ca. 60.445 personer fra 2010 til 2024, hvilket svarer til en vækst på omkring 19,7%. Dette understreger kommunens betydning som et attraktivt område både for nye tilflyttere og for beboere, der vælger at blive i området.

Aarhus by har oplevet en endnu hurtigere vækst, hvor befolkningen er steget med ca. 52.774 personer fra 2010 til 2024, hvilket svarer til en vækst på omkring 21,7%. Denne vækst i byens centrale områder afspejler en stigende urbaniseringstendens, hvor flere mennesker søger at bo tæt på byens centrum og de mange faciliteter, som Aarhus tilbyder.

Områder som Aarhus Ø, Aarhus C og andre nærliggende bydele har oplevet en betydelig befolkningstilvækst, primært på grund af den øgede urbanisering og tilgangen af nye boligprojekter.

Udvikling i indbyggertal i Aarhus (2010-2024)

År Aarhus by Aarhus Kommune
2024 295.688 367.095
2023 290.598 361.544
2022 285.273 355.238
2021 282.910 352.751
2020 280.534 349.983
2019 277.086 345.332
2018 273.077 340.421
2017 269.022 335.684
2016 264.716 330.639
2015 261.570 326.246
2014 259.754 323.893
2013 256.018 319.094
2012 252.213 314.545
2011 249.709 310.956
2010 242.914 306.650

Kilde: statistikbanken.dk

Se også de seneste indbyggertal for hele Danmark.

Aarhus’ demografiske sammensætning

Aarhus er en by i konstant udvikling, hvor befolkningens sammensætning afspejler både lokale og globale tendenser. Byens demografi er præget af en diversitet, der omfatter alt fra unge studerende til en voksende ældre befolkning. Denne sammensætning skaber unikke udfordringer og muligheder for byens udvikling, infrastruktur og sociale services. I dette afsnit vil vi dykke ned i de vigtigste demografiske træk, der kendetegner Aarhus i dag, og se på, hvordan disse tendenser former byens fremtid.

Aldersfordeling i Aarhus Kommune (2024)

0-9 år: 37.144 indbyggere
10-19 år: 35.198 indbyggere
20-29 år: 93.807 indbyggere
30-39 år: 59.867 indbyggere
40-49 år: 43.067 indbyggere
50-59 år: 43.352 indbyggere
60-69 år: 37.822 indbyggere
70-79 år: 27.967 indbyggere
80-89 år: 13.267 indbyggere
90+ år: 2.645 indbyggere

Den største aldersgruppe er de 20-29-årige, som udgør 93.807 indbyggere. Dette reflekterer Aarhus’ rolle som en stor uddannelsesby med et betydeligt antal studerende og unge voksne. Denne gruppe påvirker byens behov for uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger, og fritidsfaciliteter. Det understreger også nødvendigheden af en dynamisk arbejdsmarkedspolitik for at integrere disse unge i jobmarkedet efter endt uddannelse.

De ældre aldersgrupper udgør dog en voksende del af befolkningen. Den hurtigst voksende aldersgruppe i Aarhus Kommune fra 2010 til 2024 er 70-79 år, som har oplevet en vækst på ca. 65,1%. Den store vækst i antallet af ældre (70-79 år) viser, at Aarhus står over for adskillige udfordringer. Dette vil kræve investeringer i sundhedstjenester, ældrepleje og aldersvenlige boligtilbud at imødekomme disse udfordringer. Det vil også være vigtigt at overveje, hvordan byen kan tilpasse sig til at inkludere ældre i sociale og kulturelle aktiviteter.

Den demografiske udvikling med en stor andel af unge voksne og en voksende ældre befolkning vil påvirke byens fremtidige planlægning. Byen skal balancere mellem behovene for ungdomsorienterede faciliteter og tjenester rettet mod ældre. Investeringer i transport, sundhedstjenester, og fleksible boligmuligheder vil være centrale for at opretholde byens levestandard og tiltrækningskraft.

Læs mere om demografien i Aarhus på aarhus.dk/aarhus-i-tal.

Fremtidig udvikling af indbyggertallet i Aarhus

Aarhus står over for en fortsat vækst i indbyggertallet i de kommende årtier, drevet af flere faktorer, herunder byens attraktive uddannelsesmiljø, dynamiske arbejdsmarked og høje livskvalitet. Ifølge fremskrivninger fra Danmarks Statistik og kommunale planer forventes Aarhus at fortsætte sin udvikling som en af Danmarks hurtigst voksende byer.

Aarhus er hjemsted for en række højere uddannelsesinstitutioner, der tiltrækker studerende fra hele Danmark og udlandet. Det store antal unge tilflyttere forventes at fortsætte med at bidrage væsentligt til befolkningsvæksten. Mange af disse studerende vælger at blive i byen efter endt uddannelse, hvilket styrker det lokale arbejdsmarked og bidrager til en stabil vækst i befolkningen.


Sandstrand langs havnen i Aarhus.

Byens diversificerede økonomi, som omfatter alt fra videnstunge erhverv til kreative industrier, gør ligeledes Aarhus til en attraktiv destination for arbejdskraft i alle aldre. Dette trækker både nye indbyggere til og fastholder eksisterende beboere, hvilket er med til at drive væksten i byens indbyggertal. Aarhus Kommune har tilmed iværksat en række store boligprojekter og infrastrukturforbedringer, herunder udviklingen af nye bydele som Aarhus Ø. Disse initiativer gør byen i stand til at rumme en større befolkning og sikrer, at der er tilstrækkelige boliger og faciliteter til de kommende generationer.

Indbyggertallet i Aarhus forventes at stige markant i dette årti, med en gennemsnitlig årlig vækst, der kan sammenlignes med den, byen har oplevet i de foregående ti år. Fremskrivninger tyder på, at byen kan nå op mod 400.000 indbyggere i 2035, afhængig af økonomiske tendenser og boligudviklingen.

I perioden 2035 – 2050 forventes væksten at fortsætte, omend muligvis i et lidt langsommere tempo, da byen når en vis mætning i forhold til tilgængelig plads og ressourcer. Der vil dog stadig være en stigning i indbyggertallet, drevet af fortsat tiltrækning af unge, ældre befolkningers levetid, og tilflytning fra både indenlandske og internationale destinationer.

Den fortsatte befolkningsvækst vil lægge pres på byens infrastruktur, herunder vejnet, offentlig transport, og skoler. For at undgå overbelastning skal Aarhus fortsætte med at udvide og forbedre disse faciliteter. Med en større og mere mangfoldig befolkning følger behovet for social integration og opretholdelse af sammenhængskraften i byen. Dette vil kræve en aktiv indsats fra både kommunen og civilsamfundet. En voksende befolkning øger byens miljøaftryk. Derfor er det vigtigt, at Aarhus fortsætter sine bestræbelser på at blive en bæredygtig by, hvor miljøhensyn er en integreret del af byudviklingen.

Læs mere om udvilking af Aarhus på aarhus.dk/byudvikling.

Historisk udvikling af Aarhus’ indbyggertal

Aarhus har en lang historie, der strækker sig tilbage til vikingetiden, hvor byen blev grundlagt omkring år 770. Selvom der ikke findes præcise optegnelser over indbyggertallet fra denne tid, antyder arkæologiske fund, at byen hurtigt udviklede sig til et betydeligt handelscentrum. Med sin placering ved Aarhus Bugt fungerede Aarhus som en vigtig havneby, hvor varer blev udvekslet mellem lokale og udenlandske handlende. Byens befolkning i denne tid var sandsynligvis beskeden, men voksede støt i takt med, at handel og håndværk blomstrede.

I middelalderen, fra omkring år 1000 og frem, blev Aarhus en af Danmarks betydningsfulde byer. Byens første domkirke blev opført, og den voksende kirkelige indflydelse medførte en stigning i både indbyggertal og byens status. På trods af dette forblev Aarhus relativt lille sammenlignet med større europæiske byer. Det anslås, at byens befolkning i denne periode var på flere tusinde indbyggere, muligvis omkring 2.000-3.000, men eksakte tal er vanskelige at fastslå på grund af manglen på detaljerede folketællinger.

Aarhus’ vækst i middelalderen blev imidlertid bremset af en række faktorer. Epidemier som pesten, der hærgede Europa i det 14. århundrede, havde også en betydelig indflydelse på byens indbyggertal. Desuden var Aarhus, som mange andre byer i middelalderens Danmark, påvirket af politiske og økonomiske ustabiliteter, hvilket gjorde det vanskeligt for byen at vokse hurtigt.

Samlet set var Aarhus i sine tidlige år præget af en langsom, men stabil vækst. Byen udviklede sig fra en lille vikingebosættelse til et vigtigt, om end beskedent, middelalderligt centrum, hvor befolkningen forblev relativt lille, men levedygtig i forhold til de udfordringer, tiden bød på. Det var først med den senere industrialisering, at Aarhus oplevede den markante befolkningsvækst, der skulle føre til dens moderne status som en af Danmarks største byer.


Den gamle by i Aarhus. Læs mere på dengamleby.dk

Industrialiseringen og byens ekspansion i det 19. århundrede

Aarhus’ transformation fra en mindre provinsby til en betydningsfuld storby begyndte for alvor med industrialiseringen i det 19. århundrede. Denne periode markerede et afgørende vendepunkt i byens historie, hvor både indbyggertal og økonomi voksede dramatisk. Industrialiseringsprocessen, der tog fart i Europa i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, nåede Aarhus i løbet af 1800-tallet og forvandlede byen til et af Danmarks førende industriknudepunkter.

I begyndelsen af 1800-tallet havde Aarhus omkring 7.000 indbyggere. Byen var primært kendt som en handels- og håndværkerby med begrænset industri. Men med fremkomsten af nye teknologier og en stigende efterspørgsel efter industrielle varer begyndte Aarhus at udvikle sig i en ny retning. Etableringen af nye fabrikker og virksomheder, såsom jernstøberier, teglværker og tekstilfabrikker, trak arbejdskraft til byen fra de omkringliggende landdistrikter. Dette resulterede i en kraftig befolkningsvækst; allerede i 1850’erne var byens indbyggertal steget til over 15.000, og ved århundredeskiftet nåede det over 50.000.

En væsentlig faktor i Aarhus’ industrielle vækst var udbygningen af infrastrukturen. I 1862 blev Aarhus koblet på det nationale jernbanenet med åbningen af den første jernbanestrækning mellem Aarhus og Randers. Dette gjorde byen til et centralt transportknudepunkt, hvilket yderligere tiltrak virksomheder og handlende. Aarhus Havn, som havde været vigtig siden byens grundlæggelse, blev udvidet og moderniseret for at håndtere den stigende mængde gods, der kom ind og ud af byen. Havnen blev en afgørende faktor for byens økonomi, da den gjorde det muligt for Aarhus at blive en vigtig eksportør af landbrugsvarer og industriprodukter til resten af Danmark og udlandet.

Den hurtige byvækst medførte også, at Aarhus’ geografiske udstrækning blev betydeligt udvidet. Nye boligområder opstod for at huse de mange tilflyttere, og de traditionelle bygrænser blev gradvist udvidet. Arbejderkvarterer som Frederiksbjerg og Trøjborg blev udviklet, og nye faciliteter som skoler, hospitaler og kirker blev bygget for at imødekomme behovene hos den voksende befolkning.

Industrialiseringsperioden i Aarhus var ikke kun en tid med økonomisk vækst, men også en tid med sociale forandringer. Arbejderklassen voksede, og med den fulgte et stigende behov for bedre arbejdsvilkår og boligforhold. Dette lagde grunden til de senere arbejderbevægelser, som fik stor betydning i byens politiske og sociale liv.

Ved udgangen af 1800-tallet stod Aarhus som en dynamisk og fremadstormende by, hvor industrialiseringen havde transformeret både den økonomiske struktur og det sociale landskab. Denne periode af byens historie markerede begyndelsen på Aarhus’ udvikling til at blive en af Danmarks største og vigtigste byer, en udvikling der fortsatte i det 20. århundrede.

Efterkrigstiden og urbaniseringens rolle i Aarhus’ vækst i det 20. århundrede

Efter 2. verdenskrig stod Aarhus, ligesom resten af Danmark, over for en ny æra præget af økonomisk opsving, urbanisering og befolkningsvækst. Efterkrigstiden markerede begyndelsen på en omfattende udvikling, hvor Aarhus gennemgik en forvandling fra en mellemstor by til en moderne storby. Denne udvikling blev i høj grad drevet af den hurtige urbanisering, der fandt sted i det meste af Vesten i denne periode.

I årene umiddelbart efter krigen oplevede Aarhus en massiv tilstrømning af mennesker, både fra de omkringliggende landdistrikter og fra andre dele af landet. I 1945 havde Aarhus omkring 102.000 indbyggere, men i løbet af de følgende årtier voksede indbyggertallet markant. Folk blev tiltrukket af byens voksende industri, bedre jobmuligheder og de forbedrede levevilkår, som den økonomiske fremgang førte med sig. Aarhus blev et vigtigt regionalt centrum, ikke kun for industri og handel, men også for uddannelse og kultur, hvilket gjorde byen særligt attraktiv for unge og familier.

Urbaniseringen i Aarhus førte til en markant befolkningsvækst. I 1950’erne og 1960’erne steg byens befolkning fra omkring 120.000 indbyggere i 1950 til over 160.000 i 1960. Denne vækst skyldtes en kombination af naturlig befolkningstilvækst og tilflytning. Denne vækst stillede nye krav til byens infrastruktur og boligsituation. For at imødekomme den voksende befolkning begyndte byen at udvide sig ud over sine traditionelle grænser. Nye boligområder, som Viby, Risskov, Hasle og Åbyhøj, blev udviklet, og der blev opført store boligkomplekser og parcelhuskvarterer for at huse de mange nye indbyggere.

Den voksende efterspørgsel efter boliger førte også til udviklingen af store forstæder og satellitbyer omkring Aarhus. Byområder som Tilst, Højbjerg og Lystrup blev integreret i Aarhus’ byudvikling, hvilket udvidede byens geografiske omfang betydeligt. I 1970 var indbyggertallet nået op på omkring 200.000, hvilket cementerede Aarhus’ position som Danmarks næststørste by. Samtidig blev der investeret massivt i udviklingen af byens infrastruktur. Nye veje, broer og offentlig transport blev bygget for at binde de nye boligområder sammen med byens centrum, hvilket gjorde Aarhus til en mere sammenhængende og tilgængelig by.


Åen i Aarhus – et område med masser af udeliv om sommeren.

En anden væsentlig faktor i Aarhus’ vækst i efterkrigstiden var den ekspanderende uddannelsessektor. Aarhus Universitet, som blev grundlagt i 1928, oplevede en markant stigning i antallet af studerende i 1950’erne og 1960’erne, hvilket bidrog til byens befolkningsvækst. Universitetet tiltrak ikke kun studerende fra hele Danmark, men også internationale studerende, hvilket gjorde Aarhus til en livlig og mangfoldig universitetsby. Denne akademiske tilstrømning styrkede byens økonomi og skabte en intellektuel og kulturel dynamik, der stadig er central for byens identitet i dag.

I løbet af det 20. århundrede fortsatte Aarhus med at udvikle sig som en vigtig dansk storby. Ved århundredets afslutning, i 1999, havde byen nået et indbyggertal på omkring 275.000, hvilket afspejler den vedvarende urbanisering og byens evne til at tilpasse sig de nye økonomiske realiteter. Denne vækst skabte grundlaget for den Aarhus, vi kender i dag – en by med et dynamisk erhvervsliv, et rigt kulturliv og en diversificeret befolkning. Urbaniseringen i efterkrigstiden var således ikke kun en fysisk udvidelse af byen, men også en periode med dybtgående sociale, kulturelle og økonomiske forandringer, der har formet Aarhus’ udvikling og betydning som Danmarks næststørste by.

Læs mere om Aarhus’ historie på danmarkshistorien.dk/aarhus og aarhuswiki.dk/Aarhus_historie.

Mere info om Aarhus

Find mere info om Aarhus her:
Officiel turistside: visitaarhus.dk
Aarhusregionen: visitdenmark.dk/aarhusregionen
Aarhus Kommune: aarhus.dk
Det skal du se: Aarhus’ seværdigheder