Hvor mange mennesker bor der i København? I 2024 bor der 659.350 indbyggere i Københavns Kommune, mens befolkningstallet i Hovedstadsområdet (Storkøbenhavn) er 1.378.649 indbyggere.
København har i de seneste årtier oplevet en markant vækst i sit indbyggertal, hvilket afspejler byens stigende betydning som et økonomisk og kulturelt centrum i både Norden og globalt.
Her kigger vi på den demografiske udvikling, der har ført til denne vækst, samt de faktorer, der i dag gør København til et attraktivt sted at bo og arbejde. Vi vil også sætte Københavns befolkningsudvikling i en global kontekst og se på, hvordan byen sammenligner sig med andre storbyer i verden, både med hensyn til størrelse, mangfoldighed og bæredygtighed.
Indhold
- Seneste indbyggertal for København (2024)
- Udvikling i indbyggertal i København
- Københavns demografiske sammensætning
- Københavns indbyggertal i en global kontekst
- Befolkningstallets historiske udvikling
- Mere info om København
Kort over København
Seneste indbyggertal for København (2024)
Ifølge de nyeste data fra Danmarks Statistik for 2024 har København en befolkning på 659.350 indbyggere. Det er en stigning på over 20.000 personer i forhold til 2021. Denne vækst er en del af en længerevarende opadgående trend, der kan spores tilbage til 1990’erne, hvor København begyndte at genvinde sit indbyggertal efter en længere periode med stagnation. Flere faktorer har bidraget til denne udvikling, herunder en styrket økonomi, forbedrede levevilkår og en øget tiltrækning af både nationale og internationale tilflyttere.
Byudviklingsprojekter som Ørestad og Nordhavn samt et fornyet fokus på bæredygtighed og livskvalitet har i høj grad bidraget til denne vækst. Fra midten af 1990’erne og frem til 2024 er Københavns indbyggertal således steget med 40 procent. Denne vækst afspejler en vedvarende tiltrækning af byen som et attraktivt sted at bo og arbejde, samt en konstant tilstrømning af nye beboere, der søger de muligheder, som København tilbyder.
Væksten har ikke kun været kvantitativ, men har også medført en kvalitativ transformation af byen, hvor infrastruktur, boligtilbud og kulturelle faciliteter er blevet udvidet og moderniseret for at imødekomme den voksende befolkning. Denne langvarige væksttrend er en central faktor i at forstå Københavns udvikling fra en industriby til en moderne metropol.
Denne udvikling afspejler byens fortsatte attraktivitet som et centralt økonomisk, kulturelt og uddannelsesmæssigt knudepunkt i Danmark og Norden. Københavns evne til at tiltrække både nye borgere og investeringer spiller en væsentlig rolle i denne vedvarende befolkningsvækst, som forventes at fortsætte i de kommende år.
Hovedstadsområdet
Hovedstadsområdet (også ofte nævnt som / forvekslet med “Storkøbenhavn”) er en geografisk og administrativ region, der omfatter Københavns Kommune og 33 omkringliggende kommuner herunder Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, og Tårnby, samt flere større forstæder som Ballerup, Hvidovre og Lyngby-Taarbæk. Læs mere om definitionen på Hovedstadsområdet her: da.wikipedia.org/Hovedstadsområdet.
Området strækker sig fra Københavns centrum til de ydre forstæder og har en samlet areal på omkring 2.500 kvadratkilometer, hvilket gør det til det største metropolområde i Danmark. Hovedstadområdet havde i 2024 et samlet indbyggertal på 1.378.649 personer ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik. En stigning på 1,13 procent i forhold til året før.
Udvikling i indbyggertal i København
| År | Københavns Kommune | Hovedstads-området |
|---|---|---|
| 2024 | 659.350 | 1.378.649 |
| 2023 | 653.664 | 1.363.296 |
| 2022 | 644.431 | 1.345.562 |
| 2021 | 638.117 | 1.336.982 |
| 2020 | 632.340 | 1.330.993 |
| År | Københavns Kommune | Hovedstads-området |
|---|---|---|
| 2010 | 528.208 | 1.181.239 |
| 2000 | 495.699 | – |
| 1990 | 466.723 | – |
| 1980 | 498.850 | – |
| 1970 | 622.773 | – |
| 1960 | 721.381 | – |
| 1950 | 768.105 | – |
| 1940 | 700.465 | – |
| 1930 | 617.069 | – |
Kilde: statistikbanken.dk
Graf over udviklingen i Københavns indbyggertal (1769-2022)
Kilde: statistikbanken.dk
Se også de seneste indbyggertal for hele Danmark.
Københavns demografiske sammensætning
København er en by med en rig og mangfoldig demografisk sammensætning, som afspejler dens rolle som Danmarks hovedstad og et internationalt knudepunkt. Byens befolkning er kendetegnet ved en blanding af forskellige aldersgrupper, etnisk mangfoldighed og sociale lag, hvilket giver byen en dynamisk og kompleks social struktur.
Aldersfordeling
Københavns befolkning har en relativt ung profil sammenlignet med resten af landet. Dette skyldes dels tilstrømningen af studerende og unge arbejdere, som tiltrækkes af byens uddannelsesinstitutioner, jobmuligheder og kulturliv. Der er dog også en betydelig andel af ældre borgere, hvilket skaber behov for en bred vifte af offentlige tjenester og boliger, der kan imødekomme forskellige aldersgruppers behov. Den voksende befolkning af ældre er især synlig i byens forstæder, hvor mange har bosat sig efter at have tilbragt deres arbejdsliv i byen.
Kønsfordeling
Kønsfordelingen i København er relativt ligelig, med en svag overvægt af kvinder, hvilket er typisk for større byer. Denne fordeling er ret stabil, selvom der er variationer i forskellige aldersgrupper. For eksempel er der en tendens til, at yngre kvinder i højere grad flytter til København for uddannelse og karriere, mens mænd er mere repræsenteret i de ældre aldersgrupper.
Etnisk og kulturel mangfoldighed
København er en af de mest multikulturelle byer i Danmark. Cirka 27% af byens befolkning har udenlandsk baggrund, herunder både indvandrere og efterkommere. Denne gruppe omfatter personer fra en bred vifte af lande, herunder Tyrkiet, Pakistan, Polen og mange andre. Etnisk mangfoldighed er særligt udtalt i bydele som Nørrebro og Vesterbro, hvor en stor del af befolkningen har rødder i andre lande.
Denne kulturelle diversitet er med til at berige byens sociale og kulturelle liv, men den stiller også krav til integration og sociale ydelser. Sprogbarrierer, kulturelle forskelle og forskelligartede økonomiske forhold skaber både udfordringer og muligheder i forhold til at skabe et sammenhængende bysamfund.
Socioøkonomisk status
København rummer en bred vifte af socioøkonomiske grupper, hvilket giver byen et komplekst socialt landskab. På den ene side er der en stor middelklasse bestående af akademikere, offentligt ansatte og folk ansat i den private sektor. På den anden side er der stadig en betydelig gruppe af lavindkomstfamilier, herunder mange indvandrere, som bor i områder med socialt boligbyggeri.
Byens voksende økonomi og stigende boligpriser har også ført til en øget ulighed, hvor visse områder som Indre By og Østerbro domineres af højere indkomstgrupper, mens andre bydele som Amager og Nordvest har en mere blandet befolkningssammensætning. Dette har skabt udfordringer med boligsegregation og social mobilitet, som kræver opmærksomhed fra byens myndigheder.
Nyhavn i København, et af byens ældste kvartere.
Københavns indbyggertal i en global kontekst
København er en relativt lille storby set i en global sammenhæng, men dens indflydelse strækker sig langt ud over dens størrelse. Byen spiller en vigtig rolle som en af Nordens førende metropoler og er kendt for sin høje livskvalitet, bæredygtige byudvikling og innovative tilgang til byplanlægning.
Sammenligning med andre storbyer
Sammenlignet med andre europæiske hovedstæder som London, Paris eller Berlin, er København betydeligt mindre i både indbyggertal og geografisk størrelse. Mens disse byer har befolkninger, der tæller i millioner, har København valgt en mere kompakt og menneskecentreret udviklingsmodel. Dette har muliggjort en bystruktur, hvor cyklister og fodgængere prioriteres, og hvor bæredygtighed er i højsædet.
I Norden sammenlignes København ofte med Stockholm og Oslo, byer med tilsvarende befolkningsstørrelser og kulturelle baggrunde. København skiller sig dog ud ved at være tæt forbundet med internationale netværk, især inden for design, arkitektur og grøn teknologi. Byens størrelse giver den en unik mulighed for at være både globalt forbundet og lokalt forankret, hvilket gør den attraktiv for både internationale virksomheder og talenter.
Globaliseringens indflydelse
Globalisering har haft en betydelig indflydelse på Københavns udvikling og befolkningssammensætning. Byen er blevet et attraktivt sted for internationale virksomheder, især inden for IT, bioteknologi og finanssektoren. Dette har ført til en stigende internationalisering af arbejdsmarkedet og en diversificering af byens befolkning. Medarbejdere fra hele verden tiltrækkes af Københavns stærke økonomi, innovative miljø og høje livskvalitet.
Denne tilstrømning af internationale talenter har ikke kun påvirket byens erhvervsliv, men også dens kulturelle liv, hvor mangfoldigheden af sprog, madkulturer og sociale normer er blevet en integreret del af byens identitet. Samtidig har Københavns strategiske placering i Øresundsregionen styrket forbindelserne til det sydlige Sverige, især Malmö, hvilket yderligere har udvidet byens indflydelsesområde.
Indvirkning på regional og national politik
København spiller en afgørende rolle i både dansk og regional politik. Som hovedstad er byen centrum for Danmarks politiske beslutningsprocesser, hvilket betyder, at mange nationale politikker og initiativer tager udgangspunkt i Københavns særlige behov og udfordringer. Dette inkluderer blandt andet fokuseringen på bæredygtig udvikling, klimaforandringer og urbanisering, som København har været en frontløber i at adressere.
Regionalt fungerer København som en motor for økonomisk vækst i hele Øresundsregionen, hvilket påvirker både danske og svenske byer i området. Samarbejdet mellem København og Malmö har været med til at skabe en stærk, grænseoverskridende region, der konkurrerer globalt inden for flere sektorer.
København som model for fremtidens byer
På trods af sin beskedne størrelse sammenlignet med andre globale storbyer, har København opnået en status som modelby for fremtidens urbane udvikling. Byens fokus på bæredygtighed, social inklusion og teknologisk innovation har gjort den til et forbillede for andre byer verden over, der ønsker at balancere vækst med miljømæssig ansvarlighed.
Initiativer som cykelslangen, klimatilpasningsprojekter og målsætningen om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad har placeret København på verdenskortet som en pioner inden for grønnere byliv. Denne kombination af småskala byudvikling og global indflydelse gør København unik i den internationale sammenhæng og viser, hvordan selv mindre storbyer kan spille en central rolle i globale diskussioner om fremtidens byer.
Læs mere om udvikling af det moderne København på byudvikling.kk.dk.
Udsigt over København.
Befolkningstallets historiske udvikling
København har en lang og rig historie, der strækker sig tilbage til middelalderen. Byens oprindelse er tæt knyttet til dens strategiske placering og tidlige rolle som handelscentrum i Norden. Dens placering ved Øresund gjorde det muligt for byen at fungere som et vigtigt knudepunkt for handel og søfart i regionen. Det var sandsynligvis denne fordelagtige beliggenhed, der tiltrak de første bosættere.
Læs også mere om Københavns udvikling på kbharkiv.dk/se-koebenhavn-foer-og-nu.
Københavns grundlæggelse
Det officielle grundlæggelsesår for København anses for at være år 1167. Det var i dette år, at Biskop Absalon – en af de mest magtfulde danske skikkelser i middelalderen – byggede en borg på Slotsholmen, som i dag er stedet, hvor Christiansborg Slot ligger. Selvom der eksisterede mindre bebyggelser på stedet før denne tid, markerer opførelsen af borgen begyndelsen på Københavns udvikling fra en lille fiskerlandsby til en vigtig handelsby og senere hovedstad.
Med biskop Absalons borg som centrum begyndte København at vokse i betydning. Den nye borg fungerede både som et forsvarsværk mod sørøvere og fjendtlige styrker og som et nyt magtcentrum. Under Absalons protektion blev byen også udvidet og fik sin første egentlige bymur.
På dette tidspunkt er der dog ingen præcise optegnelser over indbyggertallet, men det anslås, at København stadig var en lille by med måske et par tusinde indbyggere. Absalons beslutning om at bygge borgen og styrke byens forsvar og infrastruktur førte dog hurtigt til en befolkningsvækst.
Vækst som handelsby
I løbet af 1200-tallet udviklede København sig til en betydningsfuld handelsby, især på grund af dens position som mødested for handelsskibe, der krydsede Østersøen. Byen blev et centrum for eksport af varer som fisk, korn og kød, og den tiltrak købmænd fra hele Europa.
Københavns voksende økonomi og strategiske betydning, gjorde dog også byen til et mål for udenlandske magter, hvilket førte til gentagne konflikter og belejringer i de følgende århundreder. Selvom der ikke findes præcise folketællinger fra denne tid, indikerer byens vækst, at indbyggertallet steg markant i løbet af denne periode.
København bliver kongeby
I det 15. århundrede blev København kongens residensby, da kong Erik af Pommern gjorde den til hovedstad for Kalmarunionen, som omfattede Danmark, Norge og Sverige. Fra dette tidspunkt begyndte byen at tage form som det politiske og kulturelle centrum, vi kender i dag.
De første mere præcise befolkningsoptegnelser i København stammer fra denne periode. I 1500-tallets begyndelse menes det, at byen havde omkring 10.000 indbyggere. Byens befolkning fortsatte med at vokse, og ved slutningen af 1500-tallet var København formentlig hjem for omkring 20.000 mennesker. Denne vækst skyldtes både dens status som handelsby og som residensby for kongen, hvilket trak folk fra hele landet til København.
De første folketællinger
De første folketællinger i Danmark blev gennemført i en tid, hvor staten havde behov for mere præcis information om landets befolkning. I 1700-tallet blev der øget fokus på at kende landets ressourcer bedre, herunder antallet af indbyggere, deres erhverv, og hvor de boede. Denne viden var vigtig for både skatteopkrævning og rekruttering til hæren, samt for at kunne planlægge offentlige tjenester.
Den første landsdækkende og systematiske folketælling i Danmark fandt sted i 1769 under kong Christian VII. Denne tælling, kendt som “den store folketælling,” blev gennemført for at få et præcist overblik over rigets befolkning. Resultatet viste, at Danmark, inklusive hertugdømmerne Slesvig og Holsten, havde en befolkning på cirka 797.584 personer. København var på dette tidspunkt klart den største by i riget med en befolkning på omkring 80.000 mennesker.
Industrialiseringen medfører eksplosiv vækst
I begyndelsen af 1800-tallet var København stadig præget af en økonomi, der i høj grad var afhængig af håndværk og handel. Byens befolkning voksede kun langsomt, og i 1801 havde København omkring 100.975 indbyggere. Men med industrialiseringens indtog i midten af århundredet begyndte denne vækst at accelerere.
Industrialiseringen tog for alvor fart i 1840’erne og 1850’erne. Nye teknologier og maskiner blev introduceret i produktionen, hvilket skabte nye industrier og fabrikker i og omkring København. Disse fabrikker havde brug for arbejdskraft, og mange mennesker fra de danske landområder søgte mod hovedstaden i håb om at finde arbejde og bedre levevilkår.
For København betød det en eksplosiv befolkningsvækst. I 1850 var Københavns indbyggertal 129.695, men i løbet af de næste fire årtier voksede det til over det dobbelte. I 1890 var indbyggertallet således steget til 312.859 og i 1906 var indbyggertallet oppe på 426.540 mennesker. Denne vækst lagde grundlaget for København som en moderne storby og gjorde byen til et vigtigt centrum for handel, industri og kultur i Norden.
Væksten skabte dog også en by med en meget forskelligartet befolkningssammensætning. Nye bydele opstod for at huse de mange nye arbejdere, og arbejderklassen blev en dominerende del af byens demografi. Samtidig begyndte nye sociale lag at dukke op, herunder en voksende middelklasse, som bestod af købmænd, fabriksejere og andre, der drog nytte af den nye industrielle økonomi.
Den hurtige befolkningsvækst skabte imidlertid store udfordringer for København. Byen var ikke forberedt på at håndtere den massive tilstrømning af mennesker, og der opstod hurtigt boligmangel. Mange arbejdere blev tvunget til at bo under trange forhold i tæt bebyggede områder, hvor saniteten ofte var dårlig.
De såkaldte “baggårde” blev et symbol på de dårlige levevilkår, som mange arbejdere i København måtte leve under. Her boede familier ofte i små, fugtige lejligheder med ringe adgang til lys, luft og rent vand. Sygdomme som kolera og tuberkulose var udbredte i disse miljøer, og dødeligheden var høj, især blandt børn.
Industrialiseringen betød også, at København gennemgik en økonomisk transformation. Byen blev et centrum for produktion og handel, og nye industrier som tekstil-, skibsbygning og fødevareproduktion blomstrede. Havnen i København blev en af de vigtigste knudepunkter for import og eksport, og byens rolle som Danmarks økonomiske motor blev cementeret.
Den økonomiske vækst førte til en forbedring af infrastrukturen i byen. Nye transportmuligheder som jernbaner og sporvogne blev etableret, hvilket gjorde det lettere for folk at bevæge sig rundt i byen og pendle til arbejde. Dette skabte grundlaget for, at København kunne udvide sig og inkorporere nye bydele og forstæder.
Den hastige industrialisering og urbanisering førte også til store sociale og politiske ændringer. Arbejderbevægelsen begyndte at organisere sig i takt med, at arbejderklassen voksede. Dette skabte grundlaget for de første fagforeninger og politiske partier, der kæmpede for bedre arbejdsforhold og levevilkår for de mange industriarbejdere.
Københavns befolkningsvækst i takt med industrialiseringen var således ikke blot en demografisk forandring, men en omvæltning af hele byens sociale, økonomiske og politiske landskab. Byen gik fra at være en relativt lille handelsby til at blive en moderne storby med en mangfoldig befolkning, dybe sociale kløfter og en dynamisk økonomi.
Københavns rådhus og Rådhuspladsen.
Det 20. århundrede
Det 20. århundrede var en tid med store omvæltninger for København og resten af Danmark. Byens udvikling blev præget af både verdenskrige, økonomiske op- og nedture samt fremkomsten af velfærdsstaten, som kom til at forme både befolkningens levevilkår og byens struktur.
Selvom Danmark forblev neutralt under Første Verdenskrig, blev landet og især København påvirket af de globale konflikter. Under krigen var der mangel på varer, hvilket førte til rationering og økonomisk usikkerhed. Byen oplevede en stagnation i befolkningstilvæksten, da krisen og den efterfølgende økonomiske ustabilitet begrænsede mulighederne for vækst.
Mellemkrigstiden var præget af økonomiske udfordringer og politisk ustabilitet, som også satte sit præg på København. Byen fortsatte dog med at udvikle sig, og nye boligområder og industrier opstod i takt med, at urbaniseringen fortsatte. Samtidig begyndte der at blive lagt større vægt på socialpolitiske initiativer, der havde til formål at forbedre levevilkårene for byens voksende arbejderklasse.
Anden Verdenskrig
Anden Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark fra 1940 til 1945 havde en markant indvirkning på København. Byen blev centrum for både modstandsbevægelse og samarbejde med de tyske besættelsesmagter. Under krigen blev København udsat for bombetogter, og mange københavnere led under mangel på fødevarer og basale fornødenheder.
Indbyggertallet i København var lige over 700.000 i begyndelsen af 1940’erne. Krigen førte dog til en vis stagnation i befolkningstilvæksten, da både krigens belastninger og økonomisk usikkerhed gjorde det vanskeligt for byen at vokse. Besættelsestiden medførte også en midlertidig stilstand i byens udvikling. Mange byggeprojekter blev sat på pause, og der opstod boligmangel, da befolkningstilvæksten ikke blev matchet af en tilsvarende udvidelse af boligmassen.
Efter krigens afslutning i 1945 stod København overfor store udfordringer med at genopbygge både infrastrukturen og økonomien. Byen blev dog hurtigt et symbol på den danske genopbygning og modernisering. Befolkningstallet begyndte at stige igen, og i 1950 nåede København op på omkring 768.105 indbyggere. Til dato er det stadig det højeste indbyggertal, som København har oplevet.
Velfærdsstatens fremkomst
I anden halvdel af det 20. århundrede blev København omdrejningspunktet for velfærdsstatens udvikling. Denne periode var karakteriseret ved en betydelig udbygning af offentlige institutioner såsom skoler, hospitaler og sociale boliger. Den stigende velstand og økonomiske sikkerhed, som velfærdsstaten medførte, betød, at mange københavnere oplevede en markant forbedring af deres levevilkår.
Københavns rolle som hovedstad og centrum for både offentlig administration og kulturelle aktiviteter blev styrket i denne periode. Store byfornyelsesprojekter blev sat i værk for at modernisere byens ældre bydele og skabe nye rekreative områder. Samtidig blev der investeret i infrastruktur, herunder udvidelsen af vejnettet og etableringen af nye transportforbindelser, som Metroen, der begyndte at tage form i slutningen af århundredet.
Mod slutningen af det 20. århundrede begyndte København at gennemgå en strukturel forandring fra at være en industriby til at blive en videns- og serviceorienteret by. Indbyggertallet i 1960’erne og 1970’erne begyndte dog at falde som følge af forstædernes vækst og en generel tendens til at folk flyttede væk fra de centrale bydele. I 1990’erne var indbyggertallet faldet til omkring 460.000.
Det moderne København
I begyndelsen af det 21. århundrede begyndte Københavns befolkning igen at vokse efter årtier med stagnation og fald. Denne vækst skyldtes en kombination af flere faktorer, herunder tilflytning fra både ind- og udland, en øget fødselsrate og en stigende tiltrækning af København som en attraktiv by at bo og arbejde i.
Indbyggertallet i København var i år 2000 omkring 500.000, men er siden steget markant. I 2020 passerede Københavns befolkning 600.000, og prognoser tyder på, at indbyggertallet vil fortsætte med at stige i de kommende årtier. Denne befolkningsvækst har skabt et behov for nye boliger, og store byudviklingsprojekter som Ørestad, Nordhavn og Carlsberg Byen er blevet etableret for at imødekomme efterspørgslen.
Globaliseringen har haft en dybtgående indflydelse på København. Byen er blevet et vigtigt knudepunkt i den globale økonomi, med stærke forbindelser til internationale markeder, en stigende tiltrækning af udenlandske investeringer og en betydelig indvandring. Denne globalisering har også påvirket byens arbejdsmarked, hvor København i stigende grad er blevet centrum for videnstunge industrier som IT, bioteknologi og finans.
Moderne byggeri i og omkring Københavns Havn.
Indvandring fra både Europa og resten af verden har også været en vigtig faktor i byens befolkningsvækst og kulturelle udvikling. København er blevet mere multikulturel med en diversificeret befolkning, der har bidraget til byens dynamik og skabt et rigt kulturliv med mange forskellige sprog, religioner og traditioner.
Den økonomiske vækst og de forbedrede levevilkår har ført til en øget internationalisering af København, både som en kulturel metropol og som et økonomisk centrum. Byen har tiltrukket internationale virksomheder, startups og et stigende antal turister. Kulturinstitutioner som museer, teatre og koncertsale er blevet moderniseret og udvidet, hvilket har forstærket byens status som en af Europas førende kulturbyer.
Samtidig har København oplevet en renæssance i byliv og arkitektur, hvor byens havnefront er blevet revitaliseret, og nye offentlige rum er skabt for at fremme en aktiv og social livsstil. Kvarterer som Vesterbro, Nørrebro og Refshaleøen er blevet kendt for deres livlige kulturscener, hvor kreativitet og innovation blomstrer.
Læs mere om Københavns historie på danmarkshistorien.dk/koebenhavn og da.wikipedia.org/Københavns_historie
Mere info om København
Find mere info om København her:
Officiel turistside: visitcopenhagen.dk
Wonderful Copenhagen: wonderfulcopenhagen.dk
Københavns Kommune: kk.dk
Det skal du se: Københavns seværdigheder
